Efter et par dages venten i min afslutnings-lejr er jeg nu blevet hentet. Dagene er gået med at slappe af og gå lange ture i skoven. Men også med at tænke tilbage på en helt fantastisk tur. De 4 uger har bare suset af sted og tiden har på intet tidspunkt føltes lang. Men jeg må indrømme at glæden var stor da den blå bil kom rundt om hjørnet for at hente mig. Nu hvor turen er slut, har spændingsnivuet lagt sig og adrenalinet forladt kroppen. Jeg er træt.
Turen startede med 8 dage i super flot sommervejr. Meget lidt vind og små bølger. Så fik jeg to lange ro-dage med blæst lige på kanten af hvad jeg på det tidspunkt følte jeg kunne mestre. Derefter kom efteråret for alvor til Ålandsøerne og jeg kunne kun komme på vandet når der var indgået gode aftaler med vejrguderne. Uden et forløb med "1' Godt vejr .... 2' Halvskidt vejr ... 3' Rigtigt hårdt vejr" havde jeg nok ikke kunne gennemføre turen. Jeg tror ikke jeg ville have været klar til de rigtigt hårde og vanskelige forhold lige fra starten.
Det har været en smuk tur. Der har ikke, med undtagelse af selve den lange krydsning af ålandshavet, været en eneste meters roning der ikke har været smuk. Tusindvis af små og store øer, skær og rev. Lodrette klipper, flade istids-afrundede klipper, sivskove, små hyggelige sandstrande og frodige skove med blandet nåletræ og løvtræ. Jeg har set sæler, og en masse havørne. Oddere, rådyr og hare er det også blevet til. Rigtigt mange skarver, lappedykkere og en hel masse forskellige andefugle og småfugle.
Turen over Ålandshavet var lang. Min krop var endnu ikke vant til de lange dage i kajakken. Så det var en hård tur. Meget hård. Men først og fremmest er roning på åbent hav kedeligt! Intet at se på og intet at beskæftige sin hjerne med. Kun ens egen koncentration. Godt jeg have med så jeg kunne få musik i ørene. Det hjalp.
15 lejrpladser blev det til. Og de var meget forskellige. Teltet har været slået op i marehalm på sandstrand. På bar klippe, på en græseng og på en gammel anløbsbro bygget af kampesten. Men mest i skov tæt på vandkanten hvor jeg lige har kunnet rydde et par kvadratmeter underskov. Generelt har det været nemt nok at finde plads til lejr. Enkelte dage har jeg dog måtte ro et par timer mere end jeg havde lyst til simpelthen fordi området var uegnet til at slå lejr.
Min rute igennem Ålandsøerne blev lidt anderledes end jeg havde besluttet hjemmefra. Den konstant kraftige sydvestenvind tvang mig til at ø-hoppe på en sådan måde at jeg kunne ligge i læ for bølge så meget som muligt. Derfor endte jeg med at i en stor bue nordøstover i stedet for stik øst igennem øerne. De sidste dage roede jeg udenfor mine trykte parpirkort. Men jeg havde digitale kort på både telefon, tablet og gps så det gik jo meget godt. 447 kilometer blev turen på. Lidt kortere end jeg havde estimeret. Jeg kan se på mit gps-spor at jeg ret hurtigt begyndte at skære bugter og fjorde af og ro i lige linjer. Min beslutning om at tage over Ålandshavet uden først at ro nordpå, og krydse via øen märket, har også klippet lidt af distancen.
Jeg har taget ca 400 billeder og har over 3 timers film med hjem. Dette materiale vil jeg prøve at klippe en lille film sammen af. Den bliver nok lagt på Youtube når den engang er færdig. Det bliver med garanti ikke noget der kan vises på nogen dokumentarfilmsfestival, men alle jer der har fulgt med her kan jo se den hvis i har lyst. Jeg giver lige et praj når filmen er lagt ud.
Det er kommet bag på mig hvor mange der har fulgt min tur! Det troede jeg ikke ville ske. Men det har været dejligt! I skal alle have tusind tak for opmærksomheden og alle de små opmuntrende kommentarer. Skide hyggeligt! TAK! Jeg havde lovet nogle få mennesker at skrive lidt en gang imellem. Men fandt ud af at bloggen fungerede fint som en dagbog for mig selv. Og interessen fra alle jer derude gjorde at det var nemt at tage mig sammen til at skrive, selv om jeg lå kold og træt i teltet.
Turen er slut og nu venter hverdagen. Men det er en fantastisk følelse at se tilbage på en vellykket tur. Jeg udtænkte denne tur første gang da jeg var 14 år gammel. Den er bare ikke blevet til noget før nu. Der er kun en ting at sige til slut: EN DRØM ER BLEVET OPFYLDT.
Så har jeg fået sorteret lidt i alle mine billed og filmoptagelser. Jeg har klippet lidt af det sammen til en film som kan ses via YouTube. Jeg vinder næppe nogen priser ved kommende dokumentarfilmsfestivaller. Men det gør heller ikke noget. Jeg har lavet filmen som et "feriealbum" til mig selv. Alle der har lyst til at kigge med er meget velkomne. Men så er man også selv ude om det 😏 Den er 20 minutter laaaang 😆.
