I dag gik det helt galt med vejrudsigten. Havde sat vækkeur til klokken 6 for at kunne udnytte en dag hvor vejret skulle blive rimeligt. Ville gerne lidt derudad da det skulle blive ekstremt blæsende lørdag.
Fik pakket sammen og var på vandet klokken 9. Men jeg havde dårligt taget de første tag med pagajen før jeg blev ramt af den første vindbyge. Kort tid efter stod der en stiv kuling med 25 knob fra sydvest ud over vandet. Fy for den da. Blot 100 meter fra kysten blev bølgerne blæst op i 60-70 cm og da jeg skulle krydse 500 meter til naboøen røg jeg ud i 1,2 meter høje bølger der konstant brød ind over mig. Da der samtidig var rev og skær alle vegne blev det lige lidt for spændende. Jeg krydsede til naboøen langs med en landevejsbro og da jeg efter at havde kæmpet mig over fandt en lille vig med ly, gik jeg i land. Ikke kajakvejr i dag. Det blev til hele 5 kilometers roning. Dagen behøvede dog ikke at være ovre endnu. Så jeg fandt rygsækken frem og proppede halvdelen af mit grej i den. Omfordelte resten i kajakken. Fandt hjulene frem og samlede dem hvorefter jeg gik på landevejen. Efter godt 2 timer havde jeg trukket kajakken 11 kilometer over på den anden side af øen. Her har jeg så slået lejr i skoven ud til en lille sandstrand.
På min lille vandretur tværs over øen kom jeg igennem den største æbleplantage jeg nogensinde har set. Der duftede helt utroligt dejligt af søde plukkemodne æbler.
Vejrudsigten som hele tiden har sagt at lørdag skulle blive blæsende har nu ændret sig en del til det bedre. Måske det dårlige vejr der kom i dag bare kom en dag for tidligt. Nu hvor jeg ligger på læsiden af øen kan lørdag måske godt blive en ro-dag. Det vil vise sig.
Dagens lejr: http://maps.google.com/maps?f=q&hl=en&geocode=&q=60.22504,20.41341&ll=60.22504,20.4er13-tiden&ie=UTF8&z=12&om=1
Ingen kommentarer:
Send en kommentar