søndag den 4. maj 2014

Så er jeg også blevet hængekøje-sover!


Så fik jeg endelig lejlighed til at få afprøvet min nyligt indkøbte hængekøje fra DD Hammocks. Hængekøjen som jeg har købt på bushcraft.dk er i en rigtig lækker kvalitet og selvom at det virker som om der er kælet for detaljerne, så koster den ikke alverden. Jeg er langt fra ekspert på området men jeg vil sige at men får rigtigt meget for pengene ved at købe et produkt fra engelske DD.
Jeg købte som sagt hængekøjen på bushcraft.dk hvor priserne er yderst rimelige. Jeg bestilte den ene dag og modtog pakken den næste. Med andre ord, super hurtig levering og ingen bøvl. Handler helt sikker hos dem igen.

Her lørdag aften kørte jeg så til Vangeskov (hvor overnatning er lovlig) for at "hænge ud" for første gang. Men inden da havde jeg syet et "snakeskin" eller på dansk ... overtræk ... til hængekøjen. Jeg har lavet det todelt med en lille lomme i hver ende så der er plads til ophængningssystemet under transport. På midten af overtrækket er der et overlap som holdes lukket med velcrotape. Det fungerer super!
Et underquilt eller undertæppe til isolation fik jeg også syet af en gammel sovepose og noget termostof. Også det virkede efter hensigten og jeg følte ingen kold luft under køjen selvom at nattemperaturen var rimeligt lav.
Min gamle tarp fra Wolfskin dur endnu og passer rigtig godt til hængekøje-camping. Så den har fået nyt arbejde som "tag-over-hængekøje-tarp".

Det blev en dejlig nat og jeg må indrømme at jeg nok konverterer til "hammock-isme". For nøhj hvor sover man godt i sådan en tingest. Den er hurtig at sætte op og stiller ikke krav til underlaget som et telt ville have gjort. Bare find to passende træer og vupti, så er du klar til at sove trygt og godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar