Forleden dag snedkererede jeg en fiskestangsholder som kan monteres på bæreåget der sidder i min kano Maisha. To korte stykker paracord til at surre den fast er alt der behøves. Hurtigt, nemt og lige til at tage af op på. Så da jeg nu kunne tage en afspadseringsdag og vejret samtidig er nogenlunde ordenligt så skulle noget af dagen da bruges på en fisketur :-)

Jeg fangede desværre ikke noget. Men at de første hornfisk er kommet er ganske vist. Jeg så et par stykker og mærkede også et par stykker for enden af linen. Men med ombord i kanoen ville de altså ikke. Men pyt, det er jo som bekendt ikke antallet af fangne fisk der afgør om en fisketur har været en succes. Det er selve turen der er afgørende. Udelivet, naturoplevelsen, den friske luft ....... jeg havde en dejlig tur på Tempelkrogen. Og der var ikke nogen fisk at rense da jeg kom hjem ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar