torsdag den 21. maj 2015

Fædre-børn-tur til Åsnen

Torsdag morgen d. 21 maj kørte min datter Amalie og jeg hjemmefra for at køre til Sverige. Her skulle vi være del af en fædre med børn tur som en god bekendt havde arrangeret. Første stop kom allerede efter 15 minutter da vi skulle samle Flemming og hans søn Thor op.
Bilen var fuldstændigt fyldt med alverdens hyggelige ting og sager som kunne forventes at blive brugt på sådan en hygge-lejr-tur. På taget lå min trofaste kano Maisha som naturligvis skulle med.


En af de andre fædre havde taget en "roskilde-scene" med som blev brugt til samlingstelt. Ret genialt! Det gjorde at vi, selvom vores telte lå lidt spredt, stadig havde følelsen af fælles lejr.


Turens helt store tilløbsstykke var fiskeri fra en lille bådebro tæt ved lejren. De fleste havde taget fiskestænger med hjemmefra. Men til dem der ikke havde deres egen havde en lystfiske-entusiastisk far medtaget rigeligt med ekstragrej som velvilligt blev lånt ud til alle med behov. Han havde også taget rigeligt med agn med. De fleste af ungerne lærte hurtig at sætte maddiker, pupper og orme på krogene.


Amalie er også en rigtigt dygtig og tålmodig lystfisker. Hun fangede ikke under 40 fisk på turen. De arter hun fik landet var: Skalle, Aborre, Rudskalle, Strömming, Brasen, Gedde og Flire.



Fælles aftensmad lavet i bålgryder.


Har bliver der lavet the og kaffe vand under en frokostpause Amalie og jeg holdt da vi var på kanotur rundt om øen Getnö.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar