tirsdag den 26. august 2014

Træt hund






Der fik Shelley vist lige en på opleveren! Shelley og jeg tog nemlig hen til "Frugtlundene" som ligger på det gamle kaserneareal i Ringsted. Her er der indhegnet så hunde kan løbe løs. Da vi ankom var der en mindre flok hunde i en af indhegningerne. Ca 8 til 10 stykker af  blandede racer. Shelley satte sig ned udenfor og så meget skeptisk men også interesseret ud. De andre hundeejere opfordrede til at komme ind og være med og jeg tog Shelley underarmen og gik indenfor i indhegningen. Det tog kun nogle få minutter før hun tog mod til sig og tog del i legen. Og jeg skal lige love for at hun tog del i løjerne. Til trods for at der var hunde af alle størrelser fungerede hun fint sammen med flokken. Hun talte et perfekt hundesprog og sørgede for ikke at komme i problemer. I over en time hyggede hun sig sammen med de andre og det var super lærerigt for hende, så det gør vi helt sikker snart igen. Nu ligger hun som man kan se på billederne og er meget, meget træt på sofaen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar