At Gran Canaria er en dejlig ferieø er der vist ikke mange der er i tvivl om. Men øen er nok mest kendt for strand, sol, fest og farver og der er ikke mange sportsklatrere der ved at øen har rigtigt mange fede sportsruter at byde på.
Min datter, hendes kæreste og jeg havde ti overnatninger på Gran Canaria i starten af februar 2014. Under hele vores ophold var vejret som en almindelig dansk sommer. Bare uden regn! Temperaturene var perfekte til klatring men varierede en del. Husk solcreme og være samtidig forberedt på at skulle skifte mellem bar overkrop og tyk trøje.
Hvis man skal have en chance for at finde rundt imellem øens mange områder er man næsten nødt til at have en klatrerfører med sig. Og heldigvis findes der en udemærket bog at købe på internettet eller evt. i butikken Mandala-Climb som ligger i Las Palmas (se lidt længere nede i artiklen). Den er skrevet og udgivet af lokale klatrere indeholder over 750 sportsruter fordelt på 15 crags.
Bogen er selvfølgelig skrevet på spansk men heldigvis for os mindre varmblodede nordboer er alt indholdet også gengivet på engelsk. Udover beskrivelser af de forskellige crags og deres ruter har bogen også en del praktiske informationer såsom oversættelser af spanske klatreudtryk og lignende. Der er også en udførlig oversigt over de forskellige busruter der kører på kryds og tværs af øen. Men selv om at det muligvis kan lade sig gøre at komme rundt mellem de forskellige crags, så er jeg ikke sikker på at det ikke vil føles særligt befordrene for en klatring. Desuden er det ikke specielt dyrt at leje en bil på øen. Derfor vil jeg klart anbefale at leje en bil, f.eks i lufthavnen hvor der er adskillige udlejningsfirmaer.
Adgangsvejen til Barranco de Moya |
Vi boede på den nordlige ende af øen. Så langt væk fra de hæslige turistområder nede sydpå som muligt. Som det første crag valgte vi at køre til Barranco de Moya som ligger nord på øen.
Stedet er rimeligt nemt at finde.Man skal bare lige vide at der er bygget en ny vej med en ny bro som ikke skal køre på. Altså, ned på den gamle snoede vej og man finde det nemt ved hjælp fra bogen.
Adgangsvejen forholdvis nem og meget eksotisk. Der er ikke særligt langt at gå og inden længe er man ved de første klippevægge. Det eneste jeg har lyst til at advare om er graderingen af ruterne. Vi omdøbte lynhurtigt graderingstabellen til Canarisk gradering. Der er ruter i mange forskellige sværhedgrader men de er dog graderet mindst halvanden grad lettere end de i virkeligheden er.
El Cuarto de los Chiquillos - Moya |
Super rids-klatring i Fataga |
Et lille udsnit af væggen ved Fataga |
De fleste sportsruter på Gran Canaria er ikke specielt høje. De fleste ligger mellem 10 og 30 meter. Til gengæld er kvaliteten af de boltede ruter stor. Der er masser af interesante bevægelser og spændende klippe. At øen har vulkansk oprindelse vidner de utallige større og mindre huler der er overalt om. De mange fingerpockets eller "ormehuller" efterladt af gaslommer i lavaen for millioner af år siden gav masser af interresante greb på mange ruter.
En af de lidt højere ruter i Fataga |
En lille hule undervejs til at hvile sine slidte hænder |
Kvalitets grej til billige priser! |
I Las Palmas som er Gran Canarias "hovedstad" ligger der en dejlig lille butik med navnet Mandala Climb. De sælger forskelligt outdoor-udstyr men har hovedfokus på klatregrej. Almindeligt grej til klatring så som seler og klatresko er super billigt! De har et rimeligt godt udvalg, så hvis man er på vej til øen og overvejer at købe grej inden klatreferien så vent til i kommer til Las Plamas. Evt. kan man tjekke Mandala Climb's hjemmeside først så man kan planlægge lidt. Siden er på spansk, men kan nok godt finde rundt alligevel. På spansk hedder klatring "Escalada".
Find Mandala's webadresse under "Links" i menuen til højre.
Når man kommer til Gran Canaria og kommer lidt rundt på øen, f.eks. i en lejet bil bliver man hurtigt betaget af den fantastisk smukke natur der er overalt hvor man kommer frem. Derfor bør man huske at tage sig til til at vandre nogle flotte ture når man nu alligevel bliver nødt til at holde pausedage fra klatringen. Landskabet byder på lidt af hvert. Høje bjerge, dybe dale, ørken, frodig fyrreskov og palmeskov. Ha' kameraet parat, for der er ekstraordinære udsigter rundt om hvert eneste hjørne på de ekstremt snoede bjergveje.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar