onsdag den 19. marts 2014

Bushcraft på Youtube

Der findes et hav af spændende og sjove filmklip på Youtube der kredser om emnet "Bushcraft". De fleste af disse videoer er lagt op af folk der elsker friluftsliv og som mere eller mindre har gjort en livsstil ud af at opholde sig i naturen. Og for at kunne dele deres oplevelser tager de videokameraer med sig ud og filmer deres oplevelser.

En af de sjoveste typer jeg er faldet over kalder sig på nettet "Reallybigmonkey1". Han er totalt for morsom. Meget amerikansk og hillbilly-agtig. Hans selvironi er fantastisk og de videoer han har lagt op på Youtube fremkalder altid smil og ofte grin. Han er meget opfindsom og kommer på en masse mere eller mindre brugbare løsninger på friluftslivets små problemer. Om man kan lide alt det "skrammel" han slæber med sig ud i naturen for at gøre hiking mere spændende eller evt. mere behageligt er op til en selv. Men man kan se hans videoer alene fordi han er så sjov en type. Du kan gå direkte til hans videoer på youtube ved at følge dette LINK


Ingen kommentarer:

Send en kommentar